Fyrtårne

Bovbjerg Fyr

Fyret på Bovbjerg er bygget i 1877. Tårnet er 26 meter højt, og med sin beliggenhed på Bovbjergs klint omkring 40 meter over havet har det en flammehøjde på 62 meter. Det kan i god sigtbarhed ses på næsten 30 kilometers afstand. Bovbjerg Fyr er kalket rødt, så søfolk ikke skulle forveksle det med de hvide kirketårne i Ferring og Trans, der også fungerede som sømærker.

Fyret er stadig i funktion og fyrkarakteren er 2 blink pr. 15. sek. Men der er ikke længere fyrpersonale tilknyttet, for det bliver styret fra Fornæs Fyr ved Grenaa. I dag er Bovbjerg Fyr derimod et kulturhus, hvor mange frivillige lægger deres kræfter. 

C. F. Grove

Bovbjerg Fyr er tegnet af C. F. Grove, som var fyringeniør i Fyrvæsnet. Faktisk er det hans fortjeneste, at der blev bygget fyr på den jyske vestkyst. I 1853 blev der nedsat en statslig kommission, der skulle udarbejde en betænkning om forbedring af Fyrvæsenet i Danmark. Kommissionen bestod af en viceadmiral og to kommandørkaptajner og så fyringeniør Grove. Efter et års arbejde nåede kommissionen frem til, at det ikke var nødvendigt at bygge store hovedfyr ret mange steder i Danmark, men i de indre farvande skulle de ligge så tæt, at skibene altid havde mindst ét fyr i sigte. Når det gjaldt Vestkysten, så var det bedst, at der var mørkt, så skibene holdt sig langt væk fra denne ”Jernkyst”. Det var Grove dog ikke enig i, og heldigvis fik han opbakning i Marineministeriet. Da han så blev leder for Fyrvæsenet, kom der gang i bygning af fyrtårne på den jyske vestkyst, blandt andet Bovbjerg Fyr. Under Groves ledelse blev der bygget 24 nye fyrtårne og oprettet 8 nye fyrskibsstationer.

Derudover var Grove også den drivende kraft i en kommission, der skulle finde ud af, hvordan man kunne sikre vestkysten mod nedbrydning; og det var ham, der opfandt de særlige høfder, som man har bygget på vestkysten lige siden 1875. 

Fyret og strandinger

Selvom der blev opført fyr langs den jyske ”Jernkyst”, strandede der alligevel mange skibe. Det var blandt fyrmesterens opgaver at indberette om omstændigheder ved strandinger og deres årsag – fyrene skulle jo forhindre strandinger, derfor var Fyrvæsnet interesseret i oplysninger, når det alligevel gik galt.

Den første fyrmester på Bovbjerg Fyr var Chr. Heering. Han havde søgt om at blive fyrmester på Bovbjerg Fyr, allerede inden det var opført. Han og hans lille familie flyttede dertil d. 9. dec. 1877, og fyret blev tændt for første gang d. 30.december!   

Billedet er fra Illustret Tidende 1878 under beskrivelsen ”Det nye Fyrtaarn paa Bovbjærg” 

Fyrmesteren som redningsmand

Søndag d. 16. oktober 1881 strandede skibet ”Mathilde” af Holbæk ved Ferring. Raketapparatet fra Ferring var til stede og mandskabet havde skudt en line ud, men der var problemer på skibet. Besætningen måtte til sidst hoppe i vandet og svømme i land. Der var dog stadig to unge drenge på skibet. I sin indberetning til Fyrvæsnet fortalte Heering ”at det var lykkedes at hente dem iland”, men han fortalte ikke hvordan, eller hvem der havde gjort det, selvom det faktisk var ham selv! Det gjorde ”Mathildes” kaptajn derimod i sin beretning, hvor han fortalte, at de to drenge ville være omkommet, ”…hvis Fyrmester Heering fra Bovbjerg Fyr ikke havde kastet sig i Brændingen, hvor han af en tilbagevigende Bølge blev ført over mod Vraget, saa det lykkedes ham at faa fat i den ene Mand og bringe ham i Land. Straks derefter med den anden, en fransk Dreng, og denne dobbelte Redning skete sandelig i sidste Øieblik, thi begge Folkene vare da de kom i Land, næsten bevidstløse af Udmattelse og vilde ikke kunne have holdt sig længere ved Skibet. Det var en dristig og modig Handling[…].Herr Heering satte gjentagne Gange sit eget Liv i Fare ved i den mørke Nat og i den forfærdelige Brænding at svømme ud til Vraget for at redde to Menneskeliv, der uden ham øiensynligt havde været fortabte.”

For sin dåd modtog Heering Medaljen for Druknedes Redning. Men han ragede også uklar med redningsbestyrer Anton Andersen, som mente, at det sorterede under Redningsvæsenet, og at Heering havde blandet sig i sager, der ikke vedkom ham. 

Fyrmester på Bovbjerg Fyr

Til Bovbjerg Fyr hørte tre embedsboliger. Der var fyrmesterens mod syd, som var den prægtigste. Så var der 1. assistentens oven på fyrmesterboligen. 2. assistenten havde til huse i bygningskompleksets nordfløj, hvor også staldene lå.  

Fyrmesteren rangerede øverst i fyrets hierarki. Han refererede til overordnede i Fyrvæsnet, som hørte under Marineministeriet, der holdt nøje øje med sine ansatte; intet kunne foregå uden skriftlig bemyndigelse fra Marineministeriet. Et arbejdsliv som fyrmester var meget bureaukratisk. Hver gang der skulle indkøbes nye forsyninger af olie, pudseklude osv., skulle det gå gennem Fyrvæsnet og bestilles hjem fra fyrmagasinet i København. Der skulle føres journaler og skrives indberetninger om alt, hvad der indtraf på fyret, om hvem der udførte hvilket arbejde, og hvad man havde brugt af materiale.

Dertil kom vagttjenesten, som fyrmesteren også tog del i. Den vigtigste opgave var at holde opsyn med, at fyrlyset brændte om natten. Vagterne var delt mellem personalet, og nattevagterne måtte ikke overstige 6 timer ad gangen. Man skulle holde sig vågen, holde linsen helt ren for sod og støv, samt føre tjenesterapporten inden man gik fra vagt. Om dagen skulle fyrpersonalet sørge for at alt udstyr og apparater blev vedligeholdt, og at der var orden og renlighed overalt – der skulle pudses og poleres! Fyrlyset skulle fungere upåklageligt, ellers kom der skarpe reprimander og trusler ovenfra.   

På billedet ses Fyrmester Rasmussen, som bestred fyrmesterembedet fra 1883-1903.

Hav og havebrug

Oprindeligt hørte der landbrug med til fyret. Fyrmesteren og hver af assistenterne havde ikke bare en have, men også et stykke landbrugsjord. Det var en del af lønnen – ligesom for præster og skolelærere dengang. Der var en fælles foderlo, som blev brugt til tærskning af korn og opbevaring af det foder, der skulle bruges daglig. Fyrmesteren og 1. assistenten havde hver sin fodergang og hver sin stald til køer og hver sin fåresti. Fyrmesteren havde kun to køer og et får, så det var ikke noget større landbrug.

I 1899 blev landbrugsjorden solgt fra, og det var fyrfolkene godt tilfredse med. De fleste af dem havde været søfolk helt fra deres ungdom, og de havde ikke hverken lyst til eller forstand på landbrug. Men haverne beholdt de.

På billedet fra 1955 ses haverne stadig og verandaen, som hørte til fyrmesterboligen. En datter af en fyrmester fortæller om, hvordan det var nødvendigt at skaffe læ: ”I haven blev der sat rækker af faskiner af grangrene og –kviste, som inddelte haven i firkanter. For når far eksempelvis havde sat kartofler, og de kom op og stod flot, så kom der en vestenstorm, og så var de sorte på en nat. ”

Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kongelige Bibliotek.

Kulturelt fyrtårn med aktive frivillige

Bovbjerg Fyr er et kulturhus, som omkring 50.000 besøger hvert år. Der er en café, og der foregår arrangementer af meget forskellig art som for eksempel fællesspisninger, udstillinger, grundlovsdag, efterårsmarked og tårnrappelling! Det er dog også stadig en attraktion at bestige tårnets 93 trappetrin og nyde den storslåede udsigt over hav og land.

I 2003 satte lokale kræfter sig for at sikre, at fyrtårnet forblev offentligt tilgængeligt efter at Farvandsvæsnet solgte det. Det endte med at Lemvig Kommune købte Bovbjerg Fyr for 1 mio. kr. for derefter at ”sælge” det til Bovbjerg Fyrs fond for 1 kr.

I dag er Bovbjerg Fyr ikke befolket af fyrmester og assistenter, men derimod af fyrmoster (daglig leder) og frivillige – masser af frivillige! Som varetager alt fra cafevagter til kunstudstillinger og formidling af fyrets historie. Bovbjerg Fyr er et fyrtårn for ildsjæle og et sted hvor nye ideer afprøves.