Følg os her:

Strandinger

Louisiana af Bremerhaven

6. februar 1868

<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Barken Louisiana af Bremerhaven stod ud på sin jomfrurejse bestemt for New York. Louisiana var bygget som udvandrerskib med plads til 500 emigranter. Heldigvis var hun kun lastet med stykgods på sin første rejse, for den endte brat.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
På grund af kraftige storme måtte Kaptajn August Heidorn opgive, at krydse ud gennem Den Engelske Kanal. I stedet fulgte han Englands østkyst for at komme nord om Skotland.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->

Men på højde med Grimsby sprang røstjernene og master med rigning gik overbord. Barken drev nu tværs over Nordsøen.

<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Beboerne i Fjaltring observerede et skib uden master ½ mil NV for Tuskær Redningsstation. Det var stormvejr med meget høj sø, så redningsmandskabet gjorde raketapparatet klar og gik i aktion.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Skibets 21 besætningsmedlemmer og 2 fiskere fra Grimsby, der havde forsøgt at komme Louisiana til undsætning i Nordsøen, blev reddet.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
De følgende dage bjergedes lasten af stykgods. Interesserede købere kunne i avisen læse, at der på strandingsauktionen bl.a. ville blive solgt vin, kaffe og ris, store mængder fint bomuldsstof og bomuldsstrømper, foruden dukker og andet legetøj. (29/2 1868)
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Nederst i skibets lastrum, lå der 70 kilos barrer af bly og jern. Den særligt værdifulde last nåede imidlertid ikke at blive bjerget.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Stormen havde ført skibet næsten helt op til klitterne. På stranden borede det tunge skib sig langt ned i sandet og i det næste stormvejr blev det sønderslået af bølgerne. Vraget og lasten forsvandt ud i havet. (3/3 1868)
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Her lå det skjult i sandrevlerne de næste 115 år indtil dykkere fandt det. Kraftige vinterstorme i 1981 og 1982 hvirvlede sandet op og skibet dukkede frem på havbunden.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Vraget lå ca. 500 meter fra land på 7-8 meters dybde. Udover lasten af bly- og jernbarrer fandt dykkerne dukker, dele til dukker og dukkestel i porcelæn, små smeltedigler og tavlegrifler i flere hundrede tusindvis.

En stranding set fra kysten

Karen Thuborg blev født i 1849 og voksede op i Harboøre. Her er hendes beskrivelse af, hvordan en stranding så ud set fra kysten:

”Man kunne se på et fartøj, som gik langt ude på det oprørte hav, om det kunne klare sig fra at strande. Ellers kom det dinglende som en fuld mand på en gade. Når skibet kom nærmere, kunne det se ud, som han stod fast på den yderste revle, - hvad der også af og til skete. Men lidt efter tog han fart og dinglede frem og tilbage til den anden revle. Tit blev han stående der, især om skibet var tungt lastet, eller det var sprunget læk på den yderste revle. Men var havet højt, kunne det dingle af sted igen på bølgerne, til det endelig stod fast, enten på den inderste revle eller havstokken. Var fartøjet kun ballastet, kunne de nå så højt op, at det kom til at stå på det tørre land, når havet igen gik tilbage.”

Bjergelav

En stranding som Louisiana af Bremerhaven betød indtægter for fiskerfamilierne på kysten.

Kysten var inddelt i bjergelav, der havde ansvar for hvert sit distrikt. Der fandtes særlige vedtægter for bjergelavene og i dem kunne optages enhver: ”(…) i distriktet bosat, uberygtet og arbejdsdygtig mand, der har så meget kendskab til søvæsen, at han må anses egnet til bjærger.”

Hvis en mand opfyldte betingelserne, kunne han ikke nægtes optagelse i bjergelavet. Bjergningsarbejdet var af stor betydning for alle på kysten. Derfor havde enken efter en bjerger også ret til at forblive medlem af bjergelavet, hvis blot hun stillede med en anden mand med de fornødne kvalifikationer.

Når et skib strandede, stod bjergelavet for losning af skibet. Det betød ofte flere dages arbejde og en god indtægt. Det var også bjergelavet, som sørgede for at lægge lasten frem til strandingsauktion. Siden fulgte arbejdet med ophugning af skibet og udlægning af skibstømmer, jern og andet fra vraget, som blev solgt på endnu en strandingsauktion.

Annonce for strandingsauktion

Annonce bragt i Thisted Amtsavis d. 7. marts 1868 efter at Louisiana af Bremerhaven var blevet sønderslået i det næste stormvejr:

”En del proviant bestående af: saltet kød og flæsk, røgede skinker, smør, kaffe og ærter m.m. Skibsinventarium bestående af: En mahogni sofa og bord, stole, madrasser, egetræsvandfade, en stor del tovværk, forhudningsmetal, forarbejdet jern og malervarer m.m. En stor del skibsvrag af eg og fyrtjenlig såvel til andet brug som til brændsel. Navnligen fremhæves heraf en del dæksbjælker af bedste rødt fyr, samt over 46 tdr. smedekul i sække.”

Powered by Søgaard & Co.