Redningsvæsen
Flyvholm Redningsstation
Flyvholm redningsstation blev etableret I 1847 og var dermed en af landets første. Redningsstationen var udstyret med raketapparat og ro-redningsbåd.
I perioden fra 1853-1954 var mandskabet I aktion 73 gange og reddede 755 nødstedte. Det højeste antal for nogen redningsstation.
Flyvholm redningsstation fungerede som bådstation frem til 1968 og fortsatte som raketstation frem til 1995.
Redningsbåden
Der har i alt været fire redningsbåde på Flyvholm Redningsstation. Den første redningsbåd ”Carl til Løven” blev skænket til af Frimurerlogen i København i 1847 og var den første danskbyggede redningsbåd. Den sidste redningsbåd var båden her. Den kom til stationen i 1922 og var sidst i aktion i forbindelse med en redningsøvelse i 1968.
Mandskabet
Mandskabet på Flyvholm Redningsstation bestod af 1 opsynsmand og 12 bådmænd. Opsynsmanden boede på gården ved siden af redningsstationen. De øvrige mænd boede inden for en radius af ca. 2,5 km. Når mandskabet blev kaldt ud til en stranding, mødte de på redningsstationen. Her blev transportheste spændt for vognene med redningsbåd og raketudstyr. Mandskab og materiel fulgte derefter redningsvejen til de nåede den nedkørsel til stranden, som var nærmest det forulykkede skib. Uden for redningsstationen langs med diget i sydgående retning, kan man stadig se den gamle redningsvej.
Redningsbestyrer Anthon Andersen beskrev I 1876 det ideelle redningsmandskab, som ”… hverken for ungt eller for gammelt. Den unges fyrigere mod kan have godt af at støttes af den ældres og mere besindiges større erfaring og dygtighed. Alle må være pålidelige, enige og selvopofrende, fordi den enkeltes forfald eller mindre gode eksempel kan virke skadeligt og hæmmende på de øvriges mod og udholdenhed.”
Opsynsmanden
Christian Eriksen Langer blev ansat ved redningsstation Flyvholm i 1848 som bådmand og fra 1860 som opsynsmand. Han tog sin afsked pga. alder i 1899, hvorefter hans søn Anders Vrist Langer blev opsynsmand. Arbejdet som opsynsmand gik i arv fra far til søn i 4. generationer fra 1860-1995.
Opsynsmandens beretning
Den 1. november 1921 kl. 4 eftermiddag meldtes pr. telefon fra Liløre til stationen Flyvholm, at der kom et større skib syd fra, hvis stranding kunne befrygtes.
Vinden var vest til nord med orkanagtig storm og meget høj sø.
Stationsmandskabet og ejerne af transportheste tilkaldtes og mødte ved stationen kl. 4½ eftermiddag.
Raketapparaterne og redningsbåden nåede efter en besværlig transport til strandingsstedet 4 km syd for stationen kl. 5½ eftermiddag.
Skibet stod da fast 75 meter fra land med bredsiden ind mod dette.
Raketapparatet blev straks taget i brug, og den først affyrede raket lagde linen tværs over skibet. Forbindelse var således opnået.
I forening med mandskabet fra stationen Liløre, der var kommet til stede med dennes redningsmateriel blev besætningen, i alt 26 mand, halet i land i redningsstolen.
Raketapparat og redningsbåd fra station Flyvholm transporteredes derefter tilbage til stationen.
Kl. 9 aften dimitteredes alle, efter at materiellet var bragt i orden klar til brug på ny.
Det strandede skib var fuldriggeren Bragdø af Kristiansand, ført af kaptajn Carlsen på rejse fra Liverpool til hjemstedet.
Følg os her: